Pris
- Indhent tilbud
Om energimærkning af erhvervsbyggeri
Energimærkning af bygninger til handel og service er lovpligtig. Formålet er at synliggøre energiforbruget – og især de muligheder, der er for at spare energi.
Energiforbedring gavner ikke alene virksomhedens økonomi. Ved at spare energi forbedrer man også Danmarks miljø, betalingsbalance og forsyningssikkerhed. I mange tilfælde er der desuden en behagelig sidegevinst i form af bedre indeklima uden fodkulde og træk.
Hvilke bygninger skal energimærkes – og hvornår skal det ske?
Bygninger til handel og service er omfattet af nedenstående regler:
- Alle nyopførte bygninger på 60 m2 og derover skal energimærkes før ibrugtagning.
- Når en ejendom sælges, skal sælger fremlægge en gyldig energimærkning.
- Der skal fremlægges gyldig energimærkning, når en ejendom udlejes helt eller delvis, og når der sker overdragelse af en andel eller anpart i ejendommen.
- For bygninger over 1.000 m2 skal der altid foreligge en energimærkning, også selvom ejendommen ikke skifter ejer.
- Landbrugs- og industribygninger skal ikke energimærkes.